|
Delt note |
Opkaldt efter en yngre bror, der døde i en alder af 14 måneder. Brugte dog altid selv Kristian stavet med "K"
De boede først fem år i Skodborg, hvor han var kommunekasserer. I 1944 flyttede de til hendes fødegård i Aalkjær. Han blev ansat på kommunekontoret i Nustrup og drev samtidig gården med et par karle og en pige til hjælp. Da Nustrup Kommune i 1970 blev en del af Vojens Kommune, flyttede parret i 1971 til Vojens og købte hus på Spurvevej 8. Han blev fuldmægtig på Vojens Rådhus.
Kristian Johnsen Kedde Johnsen fortæller under overskriften "Kommunekassereren..." i Nustrup Ungdomsforeningsblad februar 1997 om sit og familiens liv. Her gengivet i uddrag: Allerede som 7-årig kom jeg fra fødebyen Neder Jerstal til Over Jerstal, hvor min skolegang foregik i Arnitlund Skole. Vi var 52 til konfirmandundervisning i 1928 i præstegården i Vedsted. En gang om ugen spadserede vi fra skolen de tre kilometer til Vedsted. Jeg erindrer ikke, at nogen af os dengang havde cykler.
Efter min konfirmation kom jeg i købmandslære i Vojens. Så kom krisetiden, og jeg blev uddannet som kommis, da krisen var værst. Det var en vanskelig tid inden for alle erhverv; ingen havde penge. Så hørte jeg, at de manglede en kontorassistent i Nustrup Kommune. Her var min bror Nis nogle år forinden blevet ansat som vejmand. Han var en meget stabil mand, måske hjalp det mig.
I 1933 kom K.K. Steinckes socialreform, og det forøgede arbejde, der opstod, var bl.a. anledningen til, at de to kommuner antog medhjælp. For mig betød det, at jeg lå i fast rutefart mellem kontorerne hos Thomas Thomsen, Aalkjær, og Asmussen, Øster Lindet, samt St. Nustrup Station.
Jeg kan mindes, at det kunne ske, at en mand ikke havde penge til at betale kreditforeningsrenterne; så kom han ned til Th. Thomsen og fik ham til at ringe til kreditforeningen. Når han sagde god for manden, og at beløbet blev indbetalt inden for en kort tid, så fik manden henstand - nu bagefter tænker man, at der nok har været rigtig mange med søvnløse nætter dengang.
Første afdeling af min tid i Aalkjær sluttede i maj 1937, da jeg blev indkaldt som soldat i Sønderborg. Det var jeg indtil oktober 1937. Da jeg blev hjemsendt, blev jeg forlovet med min kære Aje, som var datter af Th. Thomsen.
Det var sognerådet, der foretog den årlige skatteligning, i Nustrup Sogn hos gæstgiver parret Kristine og Magnus Kock på Lille Nustrup Kro. Dér serverede Kristine god mad i hele den uge, det foregik. Dengang fik sognerådet ingen vederlag for dets arbejde, men dog gratis fortæring.
En dag under ligningen, da der var indkaldt til "torskegilde", var det snevejr og meget dårligt føre. Da kom en mand helt fra Skibelund Bjerg og beklagede sig over ansættelsen. Sognerådet var ellers af den mening, at der ikke kunne ændres ved den, men da han kom spadserende i sådant et vejr, ja, så blev ansættelsen nedsat med 100 kroner. Han blev glad, og da han gik ud af døren, vendte han sig om og sagde: "Ja, jeg skulle jo herned alligevel, for vi havde ikke mere brød i huset". Men da var nedsættelsen jo allerede sket.
En anden lille historie fra skatteligningen. Sognerådet forhandlede med en skatteyder i Bæk, som var ungkarl, men havde en husbestyrerinde, og han klagede over, at det var alt for dyrt. Så kom Chr. Hansen, St. Nustrup, med bemærkningen, om det ikke var billigere at blive gift med husbestyrerinden, men det var ligesom, det kunne der ikke blive tale om - selv om Chr. Hansen kom med den lune bemærkning: "Jamen, tordner det da aldrig i Bæk?".
Næste år kom ungkarlen igen. Da var han imidlertid blevet gift med husbestyrerinden, hvortil Chr. Hansen tørt bemærkede: "Så har der alligevel været tordenvejr i Bæk", og den forstod manden udmærket, dog uden at kommentere den. Så det var absolut ikke altid kedeligt at være med til skatteligning i Nustrup.
Da jeg kom hjem fra militærtjeneste, fik jeg en stilling som kommunekasserer i Skodborg. Vi blev gift i 1939. Ægtefællen skulle helst være 25 år dengang. Aje var to år yngre, men det gik. jeg blev indkaldt til sikringsstyrken i september 1939 og var indkaldt til februar 1940, hvor jeg blev hjemsendt med militæruniform på orlov. Forsvaret gav tilladelse til, at jeg måtte komme hjem for at afslutte kommunens årsregnskab.
Det var sognerådsmedlem Jørgen Jørgensen, der var en god bekendt til den daværende forsvarsminister Alsing Andersen, som fik min orlov bevilget. Det blev til nogle gode år i Skodborg, hvor vi knyttede venskaber for livet. I den tid oplevede vi jo krigen med alt det, der fulgte med.
I 1944 ville mine svigerforældre gerne, om vi ville flytte hjem og overtage gården i Aalkjær. Det blev så bestemt, at vi flyttede til Aalkjær den 1.april 1944. Den dag blev jeg også antaget som kommunekasserer i Nustrup. Min svigerfars post som sognerådsformand var i 1940 overtaget af Jens Hansen, Lundsgård, som jeg fik et godt samarbejde med.
Kommunekontoret lå nu i den nedlagte stationsbygning i St. Nustrup. I anden omgang, jeg var ansat som kommunekasserer i Nustrup, var de økonomiske forhold blevet bedre, og det gav jo ikke mindre arbejde på et kommunekontor. Bl.a. stod kommunen for udlevering af rationeringsmærker.
Den 5. maj 1945 om morgenen oplevede vi befrielsen i Aalkjær. Gården var fyldt med soldater, som havde været på farten hele natten, og de var derfor ikke bekendt med, at krigen nu var slut.
En af de store omvæltninger, der skete i sognet efter krigen, var vel nok sammenlægningen af kommunens fem skoler til en fællesskole. Det skete efter mange forhandlinger og ikke uden sværdslag. I 1952 flyttede kommunekontoret til nye lokaler pa fællesskolen. Inspektør på den nye fællesskole blev Erik Aarestrup. Han havde sin daglige gang på kommunekontoret, og vi havde et fortrinligt samarbejde. Kommunekontoret stod for udbetaling af lærerlønningerne, og i dette arbejde var Aarestrup mig en stor hjælp.
Siden Genforeningen i 1920 har der i Nustrup kun været tre sognerådsformænd. Den sidste formand inden kommunesammenlægningen i 1970 var Jens Peter Nielsen, Kolsnap, som kom til i 1962.
I 1969 kunne jeg fejre 25 års jubilæum, men i realiteten var jeg ansat i alt 30 år, inden storkommunen Vojens blev til 1. april 1970. Jeg kom jo til Aalkjær allerede i 1933 - første gang.
Kristian Johnsen var i flere perioder medlem af Nustrup Menighedsråd og var en overgang dets formand. Han har også siddet i sygekassebestyrelsen og været kasserer for Venstrevælgerforeningen i mange år.
Efter kommunesammenlægningen i 1970 blev han ekspeditionssekretær i Vojens Kommune. "Ikke mindst det skattetekniske har altid interesseret mig, og derfor er jeg glad for, at man i den nye storkommune har overdraget mig dette specielle område", udtalte han i et avisinterview i anledning af sit 25 års jubilæum. Han blev leder af ejendomsskattekontoret i Vojens Kommune. Efter en lang og spændende karriere gik han velfortjent på pension i 1983.
Hjemme på gården var det Aje, der måtte stå for de mange gøremål. Der var altid to karle og en pige ansat. - Vi har gennemårene, når vi mødte nogle af vore gode medhjælpere, altid fået at vide, at de var glade for at være i vort hjem. Pigerne undlod ikke at bemærke over for Aje, at de havde lært meget af hende, som de senere hen i livet kunne bruge.
I foråret 1971 købte Aje og Kedde Johnsen hus på Spurvevej 10 i Vojens. Den 01.10.1996 flyttede Kedde Johnsen til en nyrenoveret bolig på Farverdam i Nustrup. Kort efter gik der ild i en kaffemaskine. Det udviklede sig ret dramatisk, og med nød og næppe lykkedes det ham at kravle ud, mens flammerne ødelagde alt indbo. B |