|
Frederikke Petrea Frehr, født Jensen (Uddragt af sønnen Lydik Frehrs erindringer om sin mor) BARNDOMSHJEMMET
Min mor blev født den 14.09 1875 som 6. datter af blikkenslager Niels Jensen i Toftlund og hans hustru Anne Marie Schau fra Roost. Mormor og morfar blev gift 24. november 1864 og de fik i alt 7 døtre
.
Anne Kjestine Asmusen Marie Jensen født 21.08.1865
Ellen Marie Jensenfødt 04.01.1867
Elsa Kathrine Jensenfødt 16.09.1868
Frederikke Petrea Jensen født 29.12.1869død 08.08.1873
Hansigne Pauline Jensen født 17.02.1872
Frederikke Petrea Jensen født 14.09.1875(mor - opkaldt efter afdød søster)
Jensine Petrea Jensen født 18.07.1878død 31.10.1893 Mor fortalte, at morfar hver søndag læste i sin Bibel, Alligevel kunne han tage en tørn en enkelt gang - som det var skik dengang mellem håndværkere. Morfar døde ret tidligt 8.maj 1890 og mormor stod nu ene med børn og forretning og da der som bekendt ikke "spindes guld" i et lille håndværkerhjem, har hun haft nok om ørerne.
Tidligt måtte pigerne ud at tjene. Mor har arbejdet i planteskolen og som barnepige hos præsten. Efterhånden som de ældre søskende fløj fra reden, måtte mor - som den yngste - flittigt gå sin mor til hånde. FORLOVELSE OG GIFTERMÅL
Efter sigende var mor een af byens skønheder og snart kom far ind i billedet. Forlovelsen må være kommet i stand i 1894, efter at far var udlært.. Mor blev godt modtaget i familien. "Andreas har fået sig en god kone," sagde farmor ofte.
Den 10 maj 1898 døde mormor. Far, der havde været indkaldt som soldat siden 1895, var hjemsendt i efteråret 1897 og havde fået plads i Sønderborg. Han skriver, at han på grund af travlhed i forretningen, ikke kan overvære mormors begravelse, men sender en krans med en smuk hilsen.
Det må have været tunge dage for mor. Hun har sikkert set hen til mødet med sin Andreas, som var optaget af at forpagte forretningen i Toftlund. Den 12 august 1898 blev de imidlertid gift. HVERDAGEN
Den 9 april 1900 døde forretningens ejer og arvingerne ville have huset solgt. Far og mor havde ingen midler og flyttede så med varelageret til Skodborg, hvor der var en falleret forretning til salg.
Allerede den gang var mor plaget af en slem hovedpine, som hun aldrig forvandt. Jeg har set hende "kopsat" herfor. Oftest måtte hun holde sengen 2 - 3 dage og når noget gik hende imod, kunne hun miste bevidstheden. Af den grund begyndte hun at tage hovedpinepulvere, som hun i stigende grad brugte hele livet igennem.
For at tjene lidt ekstra begyndte hun med "fransk vask" - hvide flipper og lægget kravebryst, der blev "amandiseret" og strøget, og jeg husker endnu disse hvide strimler hænge og dingle i snor over komfuret. Hun beskæftigede sig også en overgang med hattepyntning.
Mor var overtroisk! Aldrig tillod hun, at der gik 13 til bords. Hun talte ofte om det forfærdelige i at "spilde salt" og lægge knive "over kors" og deslige. Hun var ikke bange for at sige folk sandheden, men havde øje for de små i samfundet.. KRIGEN OG FREDEN
Den 2. august 1914 måtte far ind som soldat og der skulle gå 4,5 år, før han kom hjem.
Mor gik tunge tider i møde. Opdragelse af os drenge, der næppe forstod den store belastning. Pasning af hjem og forretning, generende ordninger og inflation, samt tanken om manden i det fjerne. Vi fik indkvartering, for det meste fornuftige folk. Men forretningen blev tømt og militæret beslaglagde det ene lokale til "Tøjmunderingsdepot" og vi havde vagt dag og nat uden for huset. Våbenstilstanden indtraf den 11. november 1918, men først til Jul kom far hjem.
Nu kom der en slem omstilling på mange områder. Hele den opsparede kapital i tyske mark gik tabt og overgangen fra tysk til dansk voldte besværligheder. De to ældste sønner rejste til Amerika. Svend var i Sønderborg, mens jeg måtte hjælpe i forretningen. DE SIDSTE ÅR
Den 14 september 1935 fyldte mor 60 år og far lod dagen fejre ved en større festlighed på banegården (senere forsamlingshus). Bordet var dækket i hesteskoform. Vi børn havde ladet gartneren udsmykke hele gulvfladen med blomstrende lyngplanter.
Mors helbred var imidlertid ikke godt. Flere gange måtte hun lade sig indlægge - en enkelt gang på Hald kuranstalt.
I sommeren 1948 fejrede mor og far deres Guldbryllupsfest og igen var familie og venner samlet til en dejlig mindedag..
Men det gik stærkt ned ad bakke for mor. Hun oplevede dog at være med til familiens første slægtsdag på Mikkelborg Kro, før hun døde i 1957 |