|
Delt note |
Fremstillet i Nustrup Kirke 17.09.1815 "Hun var så rar og fuld af humør. Hun ville gerne have det pænt. De havde hver dag hvid dug på bordet til middag. Det blev eller ikke meget brugt dengang, og så ville hun gerne have et stort spejl, men det ville bedstefar ikke, og hun kunne altid komme om ved det på en fin måde.
Så en dag skulle de køre til Haderslev, men for at spare skulle bedstemor gå forbi kroen, mens bedstefar og hesten bedede (hvilede sig). Nå, han indhentede hende jo, og hun kom op at køre.
"Se far, jeg fandt en pung, og der er penge i - en hel specie. Synes du nu ikke, da vi er kommet så nemt til dem, at vi skulle købe det spejl, som vi så tit har snakket om?"
"Jo, lille mor, da du har fundet dem, må du hellere få et".
Det var en lærredspung, som hun havde syet og puttet pengene i, inden de kørte hjemmefra. Spejlet har jeg. Det hænger i sovekammeret.
Jeg ved ikke, hvor bedstemors hjem var, men jeg ved, at hun var den ældste af syv søskende, og hendes mor døde, da hun var 17-18 år, og hun blev så hjemme hos oldefar til børnene blev store". (Mette Kathrine Thomsen, 82 år, fra Seem om sin farmor i brev af 01.09.1949 til sin fætter Thomas og Sofie) |