Frehr familietræ

I 1834 var Hans Jørgen Smidt tjenestekarl, og det år rejste han fra Nustrup Sogn til København.

______________-
Notater fra Bertel

Hans Jørgen Smidt

Hans Jørgen Schmidt (HJS) var født i Nustrup sogn 31-12-1817 og blev ifølge kirkebogen døbt "Smidt", men han benyttede i København stavemåden "Schmidt", hvilket kan skyldes, at påfaldende mange møllere i København hed Schmidt og antagelig tilhørte samme slægt. Det kan derfor have været en fordel, at give det udseende af, at han tilhørte den betydningsfulde møllerslægt Schmidt.

I de tilgængelige årgange af Vejviseren for København og Frederiksberg er HJS ikke fundet før 1861, men dette år står han som møllermester med adressen Norgesgade 34 (det nuværende Bredgade), men ved folketællingerne findes han ikke på adressen, hvilket kan skyldes, at det kun har været en forretningsadresse, og han har selv boet et andet sted. Der var på dette tidspunkt ca. 30 møllermestre i København. 11870 står han i vejviseren som møllermester med adressen Vestervoldgade 133, stuen, men han står ikke på adressen ved folketællingen, så det er sikkert kun en firmaadresse, og han har antagelig boet privat et andet sted. Samme adresse havde firmaet "HJ.Schmidt & Ko". Nr. 133 er det sidste hus i gaden før havnen og Langebro, hvilket forklarer navnet " Langebrosmølleren". På kortet med Københavns møller er det nr. 75. Møllen nr. 6 er Gothers mølle på Stadsoberstens bastion ved Nørreport.

11875 var han ifølge vejviseren møllermester og foruden at drive mølleri solgte firmaet også møllestene. Hans skattepligtige indtægt i 1874 var 6000 Rdl, hvoraf han betalte 28 Rdl. 12 Sk. pr kvartal svarende til lidt under 2 % i skat. Det fremgår af skattelisten, at almindelige småhandlende, håndværkere og officerer havde en årsindtægt på 4500 Rdl.

Ifølge folketællingen i 1880 var HJS tilflyttet København i 1834, og var blevet gift i 1845 med Christiane Marie Schmidt, der i 1880 var 57 år og født på Frederiksberg, men hendes pigenavn eller fødesogn er ikke oplyst. Deres vielse er ikke fundet i Frederiksberg, Garnisons, Helligånds eller Vor Frue sogne i 1845, så enten er årstallet forkert, eller vielsen har fundet sted i et andet sogn. De fire sogne skulle være de mest nærliggende, fordi hun var født på Frederiksberg, Norgesgade hørte til Garnisons sogn, Vestervoldgade hørte til Vor Frue sogn og Helligånds sogn ligger imellem.

Det fremgår endvidere af 1880 tællingen, at af 14 børn var kun en i live, nemlig Ludvig Thomas Schmidt, der var 23 år. Det fremgår også af et notat, at HJS boede i stuen, og lejligheden havde 4 værelser med 10 fag vinduer. Ifølge tællingslisten boede på 1. sal en Carl August Møller, der var dampmøller og 65 år. 11885 boede HJS. i forhuset, medens der boede 12 møllersvende, lærlinge og kuske i sidebygningen.

Ved folketællingen i 1890 boede han i stuen, var dampmøller og "driver dampmøllen ved Langebro". Han var gift med C. M. Schmidt. Han ejede ejendommen Vestervoldgade 133 (matr. nr 261, Vester Kvarter) sammen med enkefru I. Møller, antagelig enke efter førnævnte C.A.MØller.

I adressebogen for 1895 står "HJ.Schmidt & Ko, Vestervoldgade 133" og firmaet havde fået telefon (nr. 583). 1 fagregistret reklamerer firmaet for møllestene.
Ved tællingen i 1900 fandtes møllen ikke længere i Vestervoldgade 133, men den blev først officielt nedlagt i 1903. Firmaet H.J.Schmidt var flyttet til Istedgade 2 C, og handlede nu med mØllerimaskiner. HJS. betegnes nu grosserer og boede privat på samme adresse. 11901 fandtes firmaet HJS. ikke længere på adressen Istedgade 2 C.

Træk fra Langebromøllens historie.

Møllen blev grundlagt som hestedrevet grynmØlle i 1780 af grosserer Johannes Seiling. Bygningen var 56 alen lang, 23 alen bred og i fire etager grundmuret. Der var kornlager til ca. 7000 tdr. korn og staldplads til 14 heste. Hestemøllen var beregnet til 8 heste, så de resterende heste har vel været "skifteholdsheste" eller måske køreheste. Hestemøllen brændte i 1832 og blev genopført som "Langebros Dampmølle", der var en af de første dampmøller i København, og den første, der fungerede efter hensigten. Den første dampmaskine var på 20 hk, men i 1853 var der to dampmaskiner på henholdsvis 24 og 12 hk. Møllen blev nedrevet i 1903, men var efter mine undersøgelser ophørt med at virke som mølle et par år tidligere.

Litteratur:

Torben Ejlersen har skrevet meget om Københavns møller, men intet om personerne. Det bedste er hans artikel "Københavns Møller" i " Historiske Meddelelser om København", 1990 side 20-77