Lydik Frehr skriver om hende, at hun var "husets ældste datter", men virkede lidt naiv og uselvstændig på ham. Hendes største - og sikkert eneste - oplevelse, var et højskoleophold og da hun arbejdede på Vejen Cikoriefabrik. Hun besøgte hjemmet hver weekend og gik til fods frem og tilbage. Senere var hun i mange år en god støtte for sine forældre til deres død. Hun boede alene i en årrække i barndomshjemmet i et lille hus i Persillegade i Skodborg. Ivar Frehr skriver: Vi var ikke ret gamle, da vi besøgte tante Ane. Jeg mindes en mørk, spartansk stue, hvor uret tikkede højlydt i pauserne i den trevne samtale, vi førte med hende. Tante Ane var aldrig blevet gift og børn og deres interesser lå ikke lige for i hendes verden. Blomsterne i vinduerne var velholdte og gardinerne rene og nystrøgede og når solen kiggede ind i de pinligt rene rum, kunne vi nok fornemme hyggen, mens vi spiste den obligatoriske småkage og drak et glas saftevand, før vi igen søgte hjemad.