Frehr familietræ

Fik 12 børn sammen. Den ene heraf Elsebeth Lund

Fra bogen "Slægten Thomas Lauridsen Lund"

THOMAS LAURIDSEN LUND:
Kaadner i Krogstrup, Skrave Sogn i Haderslev Amt.

Det er interessant at se Opstillingen over de, som var Faddere ved hans Daab, der er, som vi ser. en Farbror og en Morbror og en Svigerinde til hans Mor, desuden to andre. Det er vel ogsaa sandsynligt at det Navn, han fik i Daaben er blevet diskuteret lidt.-Paa den Tid var det nemlig Skik at opkalde sine Børn efter det Sted, de boede, i dette Tilfælde var det altsaa efter Eskelund, han fik Navnet Lund.-Pastor Kelstrup i Malt spurgte mig ogsaa engang om, hvorfor hedder Thomas Lauridsen Lund og ikke Vinding som hans Søskende, men jeg kunde ikke forklare andet end som foran nævnt, og det er nok ogsaa rigtig.-I denne Forbindelse kan det ogsaa nævnes, at da Laust Thomsens fik deres andet Barn, var de jo flyttet til Maltbæk, og Forældrene vilde da, at Barnet skulde døbes Bæk, men der var saa nogen af den nærmeste Familie, som fraraadede, for, som de sagde, hvis I bliver ved med at flytte, bliver det saa mange forskellige Navne, saa det bliver som en Flok uægte Børn, giv dem hellere deres Moders Efternavn, og saadan blev det, dermed kom disse til at bære Vinding-Navnet.

Barndom og Ungdom har vel gaaet for Thomas som for de fleste paa Landet, med Arbejde i Mark og Skov og hvad der ellers hørte til, og det er vel sandsynlig, han har været i Sønderjylland forskellige Steder, for i 1859 den 4. Januar blev han trolovet med hende, som kom til at følge ham hele Livet, Anne Kjestine, hun som derved ogsaa blev Stammor til hele vor Slægt.-Allerede den 19. Februar samme Aar blev de viet, og vi gengiver her Uddrag fra Jegerup Sogns Kirkebog:

1859, den 19. Februar, ægteviedes Ungkarl Thomas Lauridsen Lund, ægte Søn af Skrædder Laurids Thomsen og Hustru Ane Marie Frandsdatter i Brørup Sogn (født den 16. August 1835, vacc. den 30. August 1840), og Pigen Anne Kjestine Nielsen, ægte Datter af Indersten Jens Christian Jensen og nu afdøde Hustru Elsabeth, født Poulsdatter i Jegerup (født den 3. Februar 1839, vacc. den 3. September s. a.). -Testes: l. Laur. Pedersen, Kromand paa Magstrup Mark. 2. Mads Jørgensen fra Maltbæk. ---- Brudgommens Ægtebrev, dat. Maltbæk Præstegaard den 27. December 1858, Tetens, p. Tillysningsbevis, d.d. Sommersted Præstegaard, den 6. Februar 1859, Egede Glahn.

Efter Brylluppet boede de godt et Par Aar i Jegerup og paa Sottrup Mark, men omkring 1862 har de saa flyttet til Maltbæk. Her boede de i 5 Aar i hans Forældres Hus. De havde i den Tid en lille Butik, og da Huset laa i Nærheden af Skolen, var det mest med saadan, som passede til Børnene, Grifler, Pennefjer, Aftryksbilleder og Lakris og maaske ogsaa lidt Kolonial, han blev i den Tid kaldt for "Thomas Høker".-I 1867 købte de saa det lille Husmandssted i Krogstrup ved Københoved Skov i Skrave Sogn. Der var 4 Tønder I,and, saa den kunde jo ikke give nok til at leve af.-Men her blev saa deres fremtidige Hjem, og her voksede hele Børneflokken op. og her tog de ogsaa med sig mange Minder, skønt som det laa med den gamle Københoved Skov tæt ind paa.

En Del af de Indtægter, som skulde til, tjente Thomas Lauridsen Lund ved Tækning af Tage. I den Tid blev næsten alle Tage tækket med Straa, og han har sikkert haft meget at gøre med dette Arbejde, for efter det jeg har hørt om ham, hår han sat en Ære i og gøre et pænt og solidt Arbejde. Han kunde tjene 2 Mark om Dagen ved dette, saa Lønnen var jo ikke stor den Gang. Om Vinteren tog han andet Arbejde, og mest var det da med Tærskning af Korn, som han hj alp med paa de større Gaarde, der var ikke Maskiner til dette den Gang, saa de maatte staa og slaa Kornet ud med en Plejl. Det var et haardt Arbejde, og det var heller ikke godt betalt, kun 50 Pfenning om Dagen, selvom han maaske har faaet Kosten paa Gaarden, saa skulde der ikke blive meget af dette. --- Der er ingen Tvivl om, at han har haft god Hjælp af sin Kone Anne Kjestine, foruden at hun har haft den store Børneflok at passe, har hun ogsaa været flink til alt forefaldende Arbejde, hun skal saaledes ikke have gaaet af Vejen for at slagte Dyr, som de havde paa Gaarden.

I deres unge Aar oplevede de den Sejersglæde, som gik over Landet efter Krigen 1848-50. Men det, som ellers satte det store Skel i Tilværelsen, blev for dem som for alle Sønderjyder Krigen i 1864. Først det smertelige Tilbagetog fra Dannevirke og Ejderen, Danmarks gamle Grænse i umindelige Tider, og derefter Dybbøls Fald den 18. April, saaret og veget for Overmagten maatte der sluttes en Fred, som fik de alvorligste Følger for Danmark og i særlig Grad for Sønderjylland, for det varede ikke længe, før de nye Magthavere gjorde sig gældende.- I de første Aar har man vel trøstet sig til ' 5 i Fredsslutningen 1866 mellem Preussen og Østrig, den som skulde give Sønderjyderne Anledning til en fri Folkeafstemning i det nationale Spørgsmaal. Men efter Tysklands Sejer i 1870 over Frankrig voksede dets Magt, og ' 5 blev som bekendt aldrig sat ud i Livet. Vi har ogsaa hørt om Fortyskningen i Skolerne og om den Tilspidsning af Forholdene, der blev i Køllerpolitikkens Dage, det var saadanne Ting, der satte sit Præg i alles Sind, vi maa derfor ogsaa tage det med i Betragtning, naar vi vil sætte os ind i de Forhold, vore Bedsteforældre levede under.

Om Thomas Lauridsen Lund kan jeg desværre ikke give en personlig Karakteristik, men jeg har Indtrykket af, at der altid har staaet en vis Respekt af ham, for efter det man hørte, blev han betegnet som en streng men retfærdig Mand. Efter en Samtale, jeg fornylig havde med hans eneste nulevende Søn Frands Lund, kom jeg ind paa dette Spørgsmaal, men han gav mig ikke Ret, han sagde, at Far var en mild og godmodig Natur, og jeg vil ikke sige andet, end jeg blev glad, det gjorde mig godt at høre.-

Sommeren 1899 fik han tyfus og blev indlagt paa Gram Sygehus, og efter en høj Feber døde han den 9. Juli. Hans Baare blev ført til den hjemlige Jord og begravet paa Skrave Kirkegaard.

Hans Enke Anne Kjestine sad saa igen med den lille Ejendom et Par Aar, men flyttede saa til Rødding, hvor hun boede helt til åen første Verdenskrigs Dage, men det har nok ikke været gode Forhold der i den Tid, for hun flyttede op til Brørup og boede der de sidste Aar før sin Død. Da Afstemningsdagen den 10. Februar 1920 nærmede sig, var hun syg og var paa Brørup Sygehus. Men hun vilde endelig ned og stemme, Frands spurgte saa Overlægen, om dette kunde gaa an. Ja, sagde han, lad hende have den Glæde, der er jo alligevel ikke saa længe igen for hende.

Og da Dagen kom, var hun med nede i Sønderjylland og gav sin Stemme for den Sag, som i alle Aar ogsaa havde været hendes, hun var tapper, hun kendtc Forholdene bedre end nogen, og hun vilde gøre en Indsats til det sidste.

Efter at hun var kommet hjem, gik der ikke fuldt 2 Maaneder, før hun lukkede sine øjne for sidste Gang, hun døde den 7. April 1920 og blev begravet paa Skrave

Kirkegaard ved Siden af sin Mand. Paa Graven, som endnu er bevaret, er rejst en pæn Mindesten.