Frehr familietræ

Fra bogen "Slægten Hove fra Boddum Sogn (Thy)"
Nordisk Slægtsforskning Skringstrup Skals 1979

Niels Larsen Hove er født 1804 i Boddum , og han dØde den 11. august 1888 som aftægtsmand samme sted.
Han blev hjemmedØbt den 16. august 1804 og derpaa fremstillet i kirken den 23. september samme aar; faddere var Clemen Kongensgaards hustru, Anders Myg, Anders SØe, Jens Kock og Niels Smed.
Niels Larsen Hove blev gift den 9. december 1836 i Boddum Kirke med Maren Clemmensdatter
Forlovere ved vielsen var fæstegaardmændene Søren Moese og Niels Andersen Myg.
Maren Clemmensdatter er født 1810 i Ydby, og hun døde den 23. august 1861 i Boddum.
Hun blev hjemmedØbt den 18. januar 1810 og fremstillet i kirken den 25. februar samme aar; Lars Christian Hebsgaards hustru bar hende til daaben, og faddere var hendes fader samt Christen Madsen, Niels Larsen og Niels Andersen.

Niels Larsen Hove ses den 20. juli 1835 of Niels Andersen Myg og Niels Christian Christensen formedelst en sum paa 620 rdr. at have købt deres gaard i Boddum of hartkorn 4 tdr. 5 skpr. 2 1/4 alb. Det endelige skøde til Niels Larsen Hove er dateret den 22. juni 1836, og samtidig hermed ses han at have optaget et laan paa 600 rdr. hos gaardmand Anders Christian Christensen i Refs mod første prioritets panteret i gaarden.
Fra gaarden, der i Øvrigt havde matrikel nr. 15a, solgte Niels Larsen Hove 8 aar senere en parcel til naboen Peder Jensen Sahl, og ved den umiddelbart derefter fØlgende matrikulering blev gaardens hartkorn derpaa ansat til 3 tdr. 2 skpr. 3 fjdkr. og 3/4 alb.

I 1861 døde Maren Clemmensdatter 51 aar gammel, og den 30. oktober samme aar blev der paa skifteforvalterens kontor afholdt skifte efter hende. Her oplyste enkemanden Niels Larsen Hove, at han i ægteskabet med afdøde havde børnene: Christiane, gift med gaardmand Mads Christensen i Boddum, Ane Kirstine, gift med husmand Christen Andersen Smed i Boddum, Maren, gift med gaardmand Jens Hove Pedersen i Boddum, Lars, 20 aar, Kirsten, 18 aar, Clemen, 16 aar, og endelig Johanne Marie, 12 aar gammel. Af hensyn til de umyndige børn anmodede enkemanden om tilladelse til at forblive i uskiftet bo, og til skifteforvalteren oplyste han nu, at boet efter fradrag of gælden "efter hans bedste skjønnende" havde en værdi of 3500 rdr. Ud fra dette belØb beregnedes nu 17 rdr. 3 mk. til skifteforvalteren for hans ulejlighed, 5 rdr. 5 mk. til skifteskriveren og 4 rdr. 4 mk. til justitsfonden i afgifter. Af dette belØb paa ialt 28 rdr. betalte Niels Larsen Hove straks de 10 rdr. og forpligtede sig til paa anfordring at erlægge resten. Boet blev derefter overdraget Niels Larsen Hove med tilladelse til at blive siddende i uskiftet bo.

6 aar senere afhændede Niels Larsen Hove derpaa gaarden til den ældste søn Lars. Det i den anledning udstedte skøde indledes med fØlgende ord: "Jeg underskrevne Gaardejer Niels Larsen Houe of Boddum By og Sogn gjØr herved vitterligt at have solgt og afhændet til min søn Laurits Hove Nielsen den mig efter tinglæst Skjøde tilhørende i Boddum By og Sogn beliggende Gaard med paastaaende Bygninger og Jorder, Mtr. No. 15a, Htkr. 3 Tdr. 2 Skpr. 3 Fjdkr. 3/4 Alb., gl. Skat 27 Rdr. 74 skill., med sammes Anpart Konge? Korn, Kirke?Korn og ? Qvæg tiende med AfgrØde og Avl og hele min ejende Ind? og Udbo, ligesom Besætning of levende og dødt, alt for den bestemte Kjøbesum 2765 Rdr ...."

Af nævnte kØbesum paa 2765 rdr. skulle sønnen Lars udrede de 1065 i form of aftægtsydelsen til faderen, medens de resterende 1700 rdr. var fædrene og mØdrene arv til de yngste of bØrnene, saaledes at sØnnen Clemen fik tillagt 600 rdr. og dØtrene Kirsten og Johanne Marie henholdsvis 500 og 600 rdr. Disse arvekapitaler skulle blive staaende i gaarden hos sønnen Lars uopsagt i 4 aar, i hvilken periode han skulle forrente dem med 4%. I sammenhæng hermed oplyses i Øvrigt i skødet, at de 3 ældste børn Christiane, Ane Kirstine og Maren hver i fædrene og mØdrene arv ved deres ægteskabs indgaaelse havde modtaget 500 rdr., for hvilke beløb deres mænd havde udstedt arveafkald.

Som foran nævnt blev der i forbindelse med gaardens overdragelse fra far til søn oprettet en aftægtskontraktoparterne imellem. Det hedder heri bl.a..
"Saalænge min Fader Niels Larsen Houe lever og der med er tilfreds, forsyner jeg ham med fornøden Husly, Varme, Lys, FØde og Klæder, Pleie og Opvartning, saaledes som han er tilvant, men Ønsker han at indrette og fØre egen Husholdning, er jeg eller Gaardens Eier pligtig til efter 1/2 aars foregaaende lovlig Varsel, hvor min fader paaviser og Ønsker saadant at lade tilbygge eller indrette i en of Gaardens Bygninger en beqvem Aftægtsbolig, der maa indeholde en Stue med 2 Sengesteder, et Kammer, et Kjøkken med Skorsten helt igennem Huset, Bryggers og Plads til Ildebrændsel. Bemelte Aftægtsbolig, der skal bestaa of Grundmur, skal forsynes med fØlgende: Stue og Kammer med Loft over samme og KjØknet med fornØdne Vinduer og DØrre, alt forsvarligt og vel tjenlig til Beboelse, ligesom den i Tag og I, Fag aarlig vedligeholdes i god beboelig Stand of mig eller gaardens Eier. Naar min Far indflytter i bemelte Aftægtsbolig er han berettiget til of den mig overdragne indendørs Besætning foruden sine Gangklæder med Linnet og uldent og dertil hørende Bohave at udtage 1 Kakkelovn, 1 Stueur, KØkken og Bryggerredskaber, Stole og Bord med samt mere hvad han behøver til sin fraskilte Husholdning og er de ikke tilstede, skal jeg tilvejebringe samme, dog imod at alt hvad han er overleveret til Brug og efterlader ved sin DØd, falder tilbage til mig eller Gaardens Ejer, som ved hans DØd bekoster ham hæderlig og christelig begravet."

Hvis faderen valgte at flytte i egen aftægtsbolig skulle sønnen eller gaardens ejer aarligt levere ham fØlgende: 2 tdr. rug, 4 tdr. byg, 12? pund smØr, 2;2 lispund (20 kilo) ost, 14 karduser tobak til skraa, 50 liter brændevin, 1/2 lispund kaffe, ?2 lispund kandis, 6 pund cikorie, 6 snese hØnseæg, 14 tørre torsk, 1 td. kartofler, 2 lispund flæsk, 12 pund talg, 1 skp. salt, 1 pund humle, 4 ferske torsk, 1 of (80 styk) flyndere, 1 lis pund aal, to fede gæs og det næstbedste of gaardens faar med uld til slagtning; i rede penge skulle faderen hvert kvartal have 4 rdr., og af. mælk skulle der i sommerhalvaaret dagligt leveres ham 2 liter og i vinterhalvaaret 1 1/2 liter. Endvidere maatte faderen have to faar paa frit græs og foder paa gaarden, og hvert efteraar skulle sØnnen til brændsel levere ham 4 1æs skudtØrv, 6 1æs hugtØrv of 21 snese pr. læs, frit hjemkørt og opstablet.
For en sikkerheds skyld præciseredes det i aftægtskontrakten, at faderen havde fri adgang til og afbenyttelse of gaardens brØnd, bryggerkedel og maltqværn, ligesom han i gaardens have skulle reserveres plads til det kaal og de kØkkenurter, som han behøvede. I sygdomstilfælde skulle sønnen skaffe faderen et "Fruentimmer" til pleje og opvartning, ligesom sØnnen maatte love vederlagsfrit at hente præst og læge til faderen.

I slægten opbevares endnu i dag et gravminde over Maren Clemmensdatter,
antagelig forfattet of den lokale degn, saaledes som det den gang var ‘i
skik og brug. Gravmindet, der er prydet med blomster i alle 4 hjØrner bæ
rer fØlgende indskrift:

"Gravminde over den agtede "Dannekone" Maren Clemmensdatter. of Boddum. Hun er fØdt i Ydby of christelige og gudfrygtige Forældre. Faderen Gaardmand Clemmen Madsen og Moderen Ane Larsdatter Aaret 1810 den 18. Januar. Efter Forsynets vise Styrelse indlod hun sig i Ægteskab med Ungkarl og Gaardbruger Niels Larsen Houe of Boddum Aaret 1836 den 9 December med hvem hun levede i et kjærlig Ægteskab i 24 Aar 8 Maaneder og 14 Dage og i hvilken Tid de of Gud blev velsignede med 8 BØrn 3 SØnner og 5 DØtre, hvoraf den ene SØn allerede for lang Tid siden er gaaet foran Moderen i Evigheden, medens de Øvrige 7 idag tilligemed Faderen ledsage deres Ømme og kjærlige Moder til hendes sidste Sovekammer og Hvilested. Hun omskiftede Tiden med Evigheden efter 15 Ugers Sygeleie den 23 August 1861 efterat have levet her i 51 Aar 7 Maaneder og 5 Dage. Hvad hendes jordiske LØbebane angaar, da fØrte hun et christeligt og dydig Levnet; var en trofast og kjærligt Egtefælle mod hendes mand, en Øm og kjærlig moder mod hendes BØrn og en venlig og gjestfri Kone i sit Hjem, imod alle og enhver, og derfor være hendes Minde os i kjerlig Erindring: Gid hendes Exempel maae nedarves paa hendes Æt og paa os alle.'

Lad Graven da sit Bytte kræve
Lad briste disse StØvets Baand
Min bedste den skal evig leve
Min fri min uforkrænkte Mand
Den iled fra sin Hytte ud
Til dig min Skaber Frelsergud
Derfor jeg dig befaler;

O Hjertens kjæreste min
Den gode Gud for alle
Han boe stedse i dit Sind
Ogsaa I mine BØrn kjær
Jeg mit Farvel vil sige
Farvel i Slægtninger i her
Farvel i Himmerrige:

Nu Moder for sidste Gang Tak og Farvel
Af Hjertet vi alle dig sige
I Glæde hviler nu min Sjæl
Fra Svaghed og Sorger tillige
Naar engang vi hvile fra Bordlivets Tant
Da haabe vi alle at skue dig grandt
Hos Jesum i Himmelens Riqe!"

Niels Larsen Hove og Maren Clemmensdatter havde i deres ægteskab børnene: I. Christiane, født 1835, II. Ane Kirstine, fØdt 1837, III. Maren, fØdt 1839, IV. Lars, født 1841, V. Kirsten, fØdt 1843, VI. Clemen, fØdt 1845, VII. Niels, født 1848, dØd 1850, og VIII. Johanne Marie, fØdt 1850. Disse børn og deres efterkommere er nærmere behandlet i bogens andet afsnit.

Niels Larsen Hove

Købte gård den 20. juli1835 fordeles en sum på 620 rigsdaler. Gården var af hartkorn 4 tønder, 5 skippund og lå i Boddum. I 1861 døde Maren Clemensdatter og der blev afholdt skifte. Seks år senere afhændede Niels Larsen Hove gården til den ældste søn Lars. (Laurits Hove Nielsen) for 2765 rigsdaler. Der blev oprette aftægtskontrakt sålydende:
Sålænge min Fader Niels Larsen Houe lever og der med er tilfreds, forsyner jeg ham med fornøden Husly, Varme, Lys, Føde og Klæder ,Pleie og Opvartning, således som han er tilvant, men ønsker han at indrette og føre egen Husholdning, er jeg eller Gårdens Ejer pligtig til efter 1/2 års foregående lovlig Varsel, hvor min Fader påviser og ønsker at lade tilbygge eller indrette i een af Gårdens Bygninger en beqem Aftægtsbolig, der må indeholde en Stue med 2 Sengesteder, et Kammer, et Køkken med Skorsten helt gennem Huset. Bemeldte Aftægtsbolig, der skal bestå af grundmur, skal forsynes med følgende: Stue og Kammer med Loft over samme og Kjøknet med fornødne Vinduer og Døre, alt forsvarligt og vel tjenligt til Beboelse, ligesom der i Tag og Fag årligt vedligeholdelse i god beboelig stand af mig eller gårdens Eier.
Man læser videre, at faderen er berettiget til at udtage bohave som 1 kakkelovn, 1 stueur, køkken- og bryggersredskaber og lignende. Sønnen (eller Eier) skal også levere 2 tønder rug, 4 tønder byg, 12 pund smør ca. 2 lispund ost, 14 karduser tobak til skrå, 50 liter brændevin, 1/2 lispund kaffe, der samme i kandis, 6 pund cikorie, 6 snese hønseæg, 14 tørre torsk, 1 tønde kartofler, 2 lispund flæsk, 1 skæppe salt, 1 pund humle, 3 ferske torsk, 1 ol flyndere, 1 lispund ål, to fede gæs og det næstbedste får med uld.
Der er også beskrevet, hvad faderen var berettiget til selv at have af får, hvor meget brænde - frit hjemkørt - han skulle have og meget mere. I sygdomstilfælde skulle sønnen skaffe faderen et "fruentimmer til pleje og opvartning, ligesom sønnen måtte love vederlagsfrit at hente præst og læge til faderen.
(fra SLÆGTEN HOVE fra Boddum sogn.)