Frehr familietræ

Berømt skikkelse i Sønderjyllands historie.

Nis Henriksen var ejer af Hajstrupgård i Bylderup sogn, Vrågård i Burkal sogn, Vollerup frigård m.fl., i 1518 blev han herredsfoged i Slogs Herred, Tønder Amt, der hørte til den hertugelige del af hertugdømmet, og fra 1533 var han forpagter af tolden
samme sted.
Nis Henriksen er en af de berømteste skikkelser i Sønderjyllands (Nordslesvigs) historie, omtalt i sagn og digtning på sin egn. Grunden hertil er hans indsats på Urnehoved Ting i året 1523.
Da hertug Frederiks (den senere kong Frederik I) lejetropper havde øvet store grusomheder i Aabenraa og omegn, fremkaldte dette en rejsning af bønderne i alle herreder i Sønderjylland (Haderslev, Aabenraa og Flensborg amter) til fordel for kong
Christian II. Bønderne samledes på Urnehoved Ting, og her skal Nis Henriksen have redet ind imellem dem, og forestillet dem det håbløse i en sådan kamp; at landet nu var i hertug Frederiks herredømme, og Christian II først måtte føres tilbage, og
hertil var deres magt alt for ringe. Han måtte forlade tinget, forfulgt af øksehug og pileskud.
Fem pile blev hængende i hans tykke røde kappe, og han undslap kun ved hjælp af sin rappe skimmel, men hans ord havde dog virket så meget, at bønderne skiltes ad. Kappen har tillige med hans sporer hængt i Bylderup kirke til hen imod år 1800. Nis
Henriksen havde dog opnået, hvad han ville på Urnehoved Ting, idet bønderne gik hver til sit.
Kong Frederik I gjorde ham som belønning til "frimand", og han fik vidtstrakte friheder for sine gårde på grund af hans kamp for kongen på Urnehoved, men om han også blev adlet for sine handlinger, har man endnu ikke kunnet afgøre.
Nogle hævder, at Nis Henriksen var den første hjemmetysker i Sønderjylland, men det er dog ikke rigtigt at tale om den nationale kamp, der først startede i begyndelsen af 1800-tallet. Blot gjorde han vel, hvad man kunne forvente at en herredsfoged
skulle gøre for sin fyrste, altså den gottorpske hertug.
Sikkert er det, at størstedelen af hans efterslægt som embedsmænd og storbønder var nøje knyttet til det gottorpske styre, og at den ved nationalitetskampens udbrud var at finde i de slesvig-holstenske rækker.
Nis Henriksens efterslægt er overordentlig stor. Mange af den har indtaget betydelige stillinger i samfundet som embedsmænd og præster, og ikke så få har nået berømmelse viden om.
(Sønderjysk årbog 1891, Dansk biografisk lexikon og Carl Langholz: "Anetavle for Hans Heinrich Jessen", 1952 (manuskript i Landsarkivet i Aabenraa).

Hans families mærke er den forreste halvdel af en til højre springende rød hjort med en gylden slange i munden i hvidt eller sølvfarvet felt, på hjelmen det samme mærke, hjelmdækkerne er hvide og røde.
Hans hustru stammer fra Vellerup i Agerskov sogn. Man ved ikke hvornår de blev gift, men Nis Henriksen blev optaget i Flensborgs Frue Kjøbmands Lag i 1515 og Anna i 1517, så det må være sket her imellem. Nis Henriksen besad også huse i Flensborg.
I Bylderup Kirke findes en ligsten, der efter traditionen skulle have dækket ægteparret. Nu ligger den foran prædikestolen under mandfolkestolene, og det er forbundet med en del vanskeligheder at læse den i øvrigt tydelige skrift: "Anno Domini
MVCLIIII - word hier vnde begraven Nis Henriksen Hardefaget dem Godt ane Twivel gnedig - Got min hogest Trost".
De havde sammen otte børn, men kun de seks blev voksne og omtales i bodelingsakterne. Vi kender dog bedst de først fire anførte børn.

Claus Sørensen