Frehr familietræ

Datteren Helga skriver:
...far fik en mådelig uddannelse, da hans forældre på grund af religionsuovereensstemmelser ikke ville have ham i den lokale skole. Som 12 årig kom han til Jebjerg Højskole og indhentede her det forsømte på 2 vintre. Efter at være konfirmeret hjalp han sin mor med bedriften, da faderen var svagelig. Efter giftermålet flyttede far og mor til Heltborg, hvor de havde købt en mindre landejendom. Far fik gennem tiderne en del offentlige hverv. Således var han i en lang årrække sognerådsformand, for hvilke han fik 360 kr. årlig. Senere blev han skatterådsformmand og fortsatte som sådan indtil han fyldte 70 år.

(uddrag af Hovefamiliens slægtsbog)

Nogle oplysninger til Vandrebog for familien KRISTIANSEN - af Bodil Bruhn,

Familien Kristiansen stammer fra Thy, og bøgerne har været bindeled mellem en far og hans voksne børn + ægtefæller. Bøgerne er skrevet i tidsrummet 1936 - 1973. På det tidspunkt er der kun to søskende tilbage, Helga og Laurids, og de ser ikke mere noget formål med at fortsætte skriveriet til hinanden. Laurids dør i okt. 1977, Helga i dec. 1986, og bøgerne har siden været rundt hos søskendebørn til gennemlæsning.

Familiens personer:
Mads Kristiansenf. 13/3 1873 i Boddum - død i Hurup juli 1958
Børn:
Marie f. 28/1 1898 død 1954
Stjanne f. 8/2 1900 død 1969
Laurids f. 16/7 1902 død 1977
Marna f. 4/6 19o4 død 1971
Helga f. 11/7 1905 død 1986
Arne f. 11/6 1912 død 1968

Marie gift med Andreas Pedersen (19o2-1964
ægteskabet var barnløst.
+)Stjanne gift med Peter Frehr (1899-1979
Børn: Iver f. 1939, Svend f. 1941
Laurids gift med Esther (19o1-1984
Børn: Peer f. 1928, Bent f. 1935
Marna gift med Ejnar Andersen (1899-1974
Børn: Jørgen f. 1934, Inger f. 194o, Grethe f. 1943
Helga gift med LYdik Frehr(19o2-198 3
Børn: Bodil f. 1930, Andreas f. 1933, Marna f. 1938, Ida f. 1943
Arne gift med Johanne (1915?-1973
Børn: Ragna f. 1939, Karl Ejnar f. 1943

+) Stjanne - egentlig døbt Kristiane opkaldt efter mormor eller farmor,
men livet igennem aldrig kaldt andet end Stjanne.

MADS KRISTIANSEN
Mads Kristiansen (far Var af bondeslægt - blev selv landmand og ejede i en lang årrække "Pallisgård" i Ullerup, Heltborg sogn. Han havde udadvendte interesser og havde allerede i sine unge år adskillige tillidshverv i sognet. I 1925 efter hustruens død afstod han gården til en datter og svigersøn, Marna og Ejnar, der netop var blevet gift. Mads Kr. fik et job som skatterådsformand, købte hus i Hurup og boede der til sin død i 1958. Han var gift to gange. I 1896 blev Mads Kr. gift med Maren Hove, sammen fik de otte børn, hvoraf to piger døde unge af tuberkulose.
I 1927 eller -28 giftede han sig 2. gang med Kathrine, en enkefrue med fire voksne børn. Det blev også et godt liv med Kathrine, men i sommeren 1946 blev Mads Kr. enkemand for anden gang. Efter et par år med hushjælp flyttede Kathrines søster ind, Else Møller, eller moster Else som hun kaldtes.
Udover Mads Kr. - hans børn og svigerbørn - hører vi i vandrebøgernes første år sporadisk om Kathrines børn: Børge, Poul Ernst, Rigmor(Risse), desuden en søn i Amerika (navnet ukendt). Desuden optræder enkelte gamle thyboere fra Mads Kr. ungdom og vennekreds.

Tre af Mads. Kr. børn valgte lærergerningen, nemlig Stjanne, Laurids og Arne, de læste alle på Silkeborg seminarium eller Winthers seminarium som det også kaldtes i en lang årrække.

Vandrebøgerne cirkulerede altså mellem syv hjem (seks børn + far i næsten 4o år. Marna og Ejnar boede som sagt i Pallisgård, Heltborg. Efter Mads Kr. død i 1958 solgte de gården og købte huset i Hurup, hvor Mads Kr. havde boet. Her levede de til deres død.

I Heltborg få kilometer fra Pallisgård boede også Marie og Andreas, de drev et lille husmandssted, nøjsomme og tilfredse var de vist alle dage.

Arne var lærer i Åle vest for Horsens en halv snes år, derefter førstelærer ved Stadil skole i Vestjylland fra 1947 til sin død i 1968.

Tre børn fandt deres virke i Sønderjylland.

Stjanne og Peter boede i Skodborg, hvor Stjanne var lærer ved skolen i næsten 4o år. Peter drev sammen med sin bror Svend en manufakturforretning op gennem trediverne. Senere ernærede han sig som repræsentant.

I Toftlund boede Helga og Lydik, der også drev en manufakturhandel. I 1969 solgte de forretningen, købte hus på Margrethevej i Toftlund og boede der til deres død.

Peter og Lydik var brødre - gift med to søstre - og forbindelsen mellem de to familier var livet igennem meget tæt.

Laurids og Esther boede i Rødekro, hvor Laurids var lærer fra midten af 3o'erne til 1949. Derefter førstelærer, siden skoleinspektør ved Tinglev skole til sin afgang i 1969. Som pensionister boede de nogle år i Tinglev, men flyttede senere til Ringe (Esthers hjemby), hvor Laurids døde i 1977.

De mange indlæg eller breve er først og fremmest jævne betragtninger fra de forskellige hjem. Vi hører om arbejde, børn og hjem, men også festdage og glade sammenkomster. Det var en søskendeflok der var glade for at være sammen. Pallisgård var det faste opholdssted, når familierne fra Sønderjylland kom "hjem" på ferie. Marna og Ejnar var utrolig gæstfrie skrev altid at de havde åbent hus hele sommeren, og Marna skriver mange gange om de "skønne dage", da vi havde besøg.

Ellers leves livet jævnt og virksomt i de små hjem. Penge er en mangelvare hos næsten alle, og det gælder altid om at spare. Vi møder den flittige travle husmor, der dagen igennem er optaget af huslige sysler. Der bages, syltes og gøres hovedrent, og om aftenen sidder hun bøjet over stoppe- og lappekurven. Kvinderne i familien er for de flestes vedkommende de fastholdt i den gamle kvinderolle, men de kendte deres plads og eget værd - ingen tvivl om det.

Vi hører om landmandens arbejde i mark og stald, om husmanden der må klare det hele selv eller sammen med sin kone. Ind imellem bytter han sig til nabohjælp. Manufakturhandleren slås med sit, udsalg, julehandel og svingende indtægter. Endelig to travle lærere der udover folkeskolen gør en indsats i det folkelige og kulturelle arbejde.

Politisk hørte Thy-familierne hjemme i Retstatsforbundet. De deltog i årsmøder, lyttede gerne til Oluf Pedersen og Viggo Starcke og fortæller begejstret om det i vandrebogen.
I øvrigt var hele familien af solid borgelig observans. Kommunister var frygtede, socialister ilde lidt Laurids var under besættelsen stærkt optaget af Dansk Samling (Arne Sørensen: Det tredje standpunkt). Livsholdningen var præget af faste moralbegreber, der ikke lod sig rokke De vidste, hvad der var rigtig/forkert - nuancerne i menneskelivet stod de ofte uforstående overfor. På den anden side var det ikke et særkende for familien Kristiansen, det var i høj grad noget der hørte tiden til. Alle familier var regelmæssige kirkegængere og fandt sig vel bedst hjemme i den grundtvigske forkyndelse. Både Arne og Marna var organister i en årrække, og Laurids var kirkesanger i mange år.

Et særligt kapitel udgør bøgerne under Danmarks besættelse 194o-1945. Som årene skrider frem fornemmer vi angsten og utrygheden helt ind i hjemmene. Der fortælles om mørklægning, luftalarm og sabotage, om mødet i forsamlingshuset der bliver aflyst, fordi brændselet er sluppet op. At få noget at fyre med i de meget hårde vintre under krigen blev et større og større problem. Tørv var det vigtigste brændsel, og der er meget "tørvesnak" i bøgerne fra de år. Der bliver efterhånden mangel på alt, cykledæk, strikkegarn, tekstiler og mange slags fødevarer. Marna i Pallisgård trigger en aften på rationeringskort "hun har rynker i panden", skriver Ejnar i 1943, "det ser vist ikke godt ud".
Kortene blev tildelt for et kvartal ad gangen, og især sukker-mærkerne havde husmødrene svært ved at få til at s1å til. De syltede alle enorme mængder. Intet måtte gå til spilde, og det var godt med et forråd til den lange vinter.

I 1944 skriver Laurids: "Lydik har skaffet mig et cykeldæk", hvor så ellers manufakturhandleren havde det fra. Efter krigen gik Laurids og Arne ind i hjemmeværnet og var medlemmer i en årrække.

I 1958 døde Mads Kristiansen efter en påkørsel. Hans død var et stort tab for børnene. Mads Kr. var elsket og højt agtet afsine egne - ja næsten forgudet - forekommer det mig. Der er ingen tvivl om at Mads Kr. var både en stærk og redelig person, arbejdsom og hæderlig i al sin færd, men dog "kun" et menneske med dyder og fejl som alle andre.

De sidste vandrebøger er præget afde mange dødsfald i søskendeflokken: Arne i 1968, Stjanne i 1969 og Marna i 1971. Der er smukke mindeord og vemodige tanker hver gang en søster eller bror er gået bort. Resten affamilien er alle pensionister, der nu ser tilbage på de mange travle år måske de bedste, som en udtrykker det. Vi hører nu mest om børn og børnebørn, der har så travlt med deres eget, mens de gamle på afstand ser til. Billedet er vendt om, skriver Helga i 1970, "nu er det børnene der har travlt og os der har god tid".

Tanker om døden bliver nærværende og kommer gentagne gange til udtryk i vandrebogen. Peter i 1973 : "Vi har i vor alder en anelse om, at vi snart er overflødige". Lydik samme år: "Om lidt er vi borte - og ikke mange vil savne os udover vore allernærmeste" Måske er det godt sådan?

Fra vandrebogens sidste indlæg - skrevet i 1973:

Du slægt der som en storm i høst
hen over jorden haster,
men aldrig i dit eget bryst
til bunden loddet kaster du,
som vil granske livet ud
men glemmer livets kilde,
søg dog engang dig selv og Gud,
vær stille.

      (Chr. Molbech)

Esbjerg, juni 1991
Bodil Bruhn, f. Frehr Tulipanvej 24
6705 Esbjerg Ø.