Maren Marie Bruun, 19322001 (68 år gammel)

Navn
Maren Marie /Bruun/
Født
Erhverv
Ekspeditrice
Mors død
Mors begravelse
Død
4. marts 2001 (68 år gammel)
Familie med forældre
far
Privat
mor
søster
Privat
bror
Privat
bror
Privat
bror
Privat
søster
Privat
hende selv
19322001
Født: 30. juli 1932 21 Troldkær v. Jels
Død: 4. marts 2001
Familie med Ivar Hove Frehr
ægtemand
Ivar Hove Frehr 65 år
19392003
Født: 16. marts 1939 39 39 Haderslev Amtssygehus
Død: 10. oktober 2003Frederikshavn sygehus
hende selv
19322001
Født: 30. juli 1932 21 Troldkær v. Jels
Død: 4. marts 2001
datter
Privat
datter
Privat
Note

Kopier Maren Marie Bruun blev født i Troldkær ved Jels som den ældste af en søskendeflok på 6, hvoraf en bror døde, da han var 1 1/2 år og en ældre - Niels Henning omkom ved en påkørsel, kort efter han var begyndt sin læretid. Som den ældste fik hun - efter sønderjysk sædvane - navnet "søster". Maren Marie gik i Troldkær skole indtil 6. klasse, og selvom hun - på grund af et tuberkuloseangreb - kom et år for sent i skole, indhentede hun det og begyndte på Vamdrup Realskole i 1946. Herfra tog hun en flot realeksamen 1949. Efter skolen og indtil november tjente hun på landet hos Katrine og Jørgen Iversen, Bruunsgård ved Vojens.
Hendes interesse gik imidlertid i en anden retning og hun startede i en trikotage- og manufakturforretning i Jels hos Henry Mosegaard. Men af praktiske årsager kunne ansættelsen ikke fortsætte og hun kom atter på landet som kokkepige. I 1952 var Maren Marie på Vallekilde højskole. Hjemkommen herfra var hun igen en tid ude at tjene på landet, og gik i et par perioder til hånde derhjemme. Sidst i 50érne forsøgte hun atter at "komme i forretning" - først hos installatør Christensen i Rødding, men det var manufaktur, der trak og det endte med ansættelse som lærling hos manufakturhandler Viggo Høj i Røding. Efter 3 læreår, fra 1.3.1960 til 1.3.1963, blev hun udlært som ekspeditrice. I 1962 blev hun gift med Ivar Frehr.

Manufakturhandler Viggo Høj skrev i anbefalingen: Fru Marie Frehr har været ansat her som elev fra 1.3.1960 til 1.3.1963 og fratræder nu efter eget ønske sin stilling. Fru Frehr er et udpræget ordensmenneske, og har med sit venlige væsen været afholdt af kunderne, ligesom fru Frehr altid har været præcis og meget pålidelig. Jeg ønsker fru Frehr alt godt i fremtiden.
Rødding den 1. Marts 1963 V. Høj

Det første hjem var i Skodborg hos Jacob Lautrup, en enkemand, der boede i et ældre hus og havde en ledig lejlighed på loftet. Lejligheden var kakkelovnsfyret og uden isolation, så der kunne være koldt om vinteren med is bag sofaryggen. Toilettet var ned af trappen i et uopvarmet rum, men der var "træk og slip" !! Der blev isoleret en smule og sat elvarme op i soveværelset, men alligevel åd kakkelovnen for et beløb, svarende til, hvad vi senere fyrede et etplanshus op for. Da børnene kom til - Helle først og senere Jette - skulle alt tøj og bleer vaskes i en henkogningskedel i køkkenet med en balje på to taburetter. Dengang var der kun stofbleer. Maden blev lavet på gasblus og køleskabet stod på det gamle sorte komfur. Nar vi skulle have det ugentlige bad, foregik det i skolen, hvor der var en badeanstalt med 4 kar og 5 bruserum. Den øvrige vask var "etagevask" i køkkenet. Pengene var små, men alligevel var vi ikke utilfredse, for det var ikke ualmindeligt at leve sådan dengang.

I 1965 flyttede den lille familie til Hammelev ved Vojens i et nyt etplanshus. Tænk, nu var der centralvarme med oliefyr, elektrisk komfur og badeværelse, det var en luksus, syntes vi. Ivar var blevet underviser på elektrikeruddannelsen på Haderslev Håndværkerskole (se Ivar Frehr) og man havde fået lidt flere penge mellem hænderne. En bil - en lille sort Saab - var også kommet til og den blev flittigt brugt - også til sommerture til Lillebælts kyst - Halk og Keldstrup - hvor den lille familie hyggede sig bag en læskærm, der bestod af bilens bagagebærer med et udspændt sejl over sig. I 1971 flyttede familien til Frederikshavn, hvor Ivar Frehr fik stilling på Frederikshavn tekniske Skole. I en årrække, mens børnene var yngre, var Marie "hjemmeløbende" og hjemmet på Fynsvej var samlingssted for Helle og Jettes venner og veninder. Haven og kælderen var dejlige legepladser, hvor ungerne huserede. Huset var bygget i 1955 og man anvendte bygas til madlavning i den første tid. Senere blev der lagt kraft ind, og køkkenet moderniseret med elektrisk komfur. Marie blev ansat i forretning hos manufakturhandler Rasmussen, der havde en afdeling med reststoffer - MINIPRIS.

Da var børnene ved at vokse til og var mere optaget af skole og kammerater. Da forretningen blev nedlagt, var Marie ude i en række jobs på skoler og ved skoletandplejen, men den evige skiften mellem ledighed og nye job var ikke hendes "livret" og efterhånden så hun frem til efterløn og folkepension.

Desværre løb hun ind i en alvorlig sygdom, da hun fik konstateret Trigenimus neuralgi og igennem en tre- fire år forværredes hendes tilstand, indtil hun i 1995 endelig blev opereret på neurokirurgisk afdeling på Ålborg Syd. Efter denne operation var hun total helbredt og havde en række gode år, hvor mand, børn og især børnebørn fyldte hendes tilværelse, indtil hun i marts 2001 blev ramt af en hjerneblødning, der fik dødelig udgang.

Ivar Frehr 2001