Frehr familietræ

Læste til lærer på seminariet i Silkeborg. Efter 1 år som årsvikar i Skodborgskov fik hun fastansættelse som lærer ved skolevæsenet i Skodborg. Her underviste hun til hun i 1967 blev pensioneret.

Skrevet af sønnen Ivar Frehr til datteren Helle Frehr, da hun var au pair pige i Lyon.

HJEMSTAVN.
Mor var fra Ullerup ved Hurup i Thy. Hendes far havde været gårdejer, men da jeg mødte ham havde han et hus i Hurup og handlede med brændsel. Samtidig var han skatterådsformand.
Som ung var mor på højskole i RY og senere kom hun på Silkeborg seminarium, hvorfra hun dimitterede i 1922. Efter vikariater i Gern og Skodborgskov, blev hun fast ansat ved Skodborg skole, hvor hun var ansat, til hun i 1967 blev pensioneret. Hun blev gift med far - Peter Frehr - i 1931.
Dette blev starten på et dobbelt svogerskab, der gav alle parter stor glæde, for mors søster Helga var tidligere blevet gift med Onkel Lydik, én af fars yngre brødre.
Mor havde to andre brødre - onkel Laurits og onkel Arne - der også havde deres virke i folkeskolen henholdsvis i Tinglev og Stadil; desuden havde hun to andre søstre, moster Marna, der var gift med onkel Ejnar i Ullerup, Thy og moster Marie, der var gift med onkel Andreas i Heltborg - også Thy. Min bror Svend og jeg har som drenge tilbragt mange skønne sommerdage deroppe.

....Farmor var ikke uden humor. Hun kunne more sig, så tårerne trillede, når vi pjattede og selvom hun ikke tit fortalte vittigheder, kunne hun give morsomme svar og kommentarer til mange ting.
Hun var født på Jyllands nakke i Thy og jeg opfatter hendes form som `thylandskp - det vil sige ironiske og selvironiske bemærkninger, der både var morsomme og rammende, men aldrig ondskabsfulde og sårende.
Hun var meget tolerant overfor sine medmennesker og kunne acceptere, at andre havde en anden indstilling til tilværelsen end hun. Men hun havde fra sit hjem medbragt en stærk grundholdning med høje moralske krav til sig selv støttet af en gudstro, der ikke var en gudsfrygt, men en tro på, at Vorherre altid sørgede for, at der var balance i tingene.
Derfor kunne hun vel nok lukke øjnene for ting, der var hende uforståelige. Det blev Hans sag. Hun missionerede ikke sin livsopfattelse, men hun levede den, for det indgik i den, at det var ved eksemplet, man skulle vise andre, hvordan man selv mente, livet skulle leves.
Samlivet med farfar har sikkert ikke været uden gnidninger, selvom vi drenge sjældent mærkede dem. Han var jo en helt anden type og uden hendes tolerance og accept af, at andre muligvis havde fundet andre normer, der kunne virke i deres liv, var det nok ikke gået.

SAMLIV MED FARFAR
. Farmor fortalte, at mange havde sagt hende, at hun havde en livlig og morsom mand, men hjemme kunne han ofte være helt anderledes. Tung, indadvendt og grublende og vanskelig at komme i tale med om andet, end det han tænkte på.

Når man føler sig anderledes, kan man forfalde til selvransagelse og så tror jeg det var, han gennemspillede eller afprøvede roller, han senere ville praktisere med levende medspillere..... men det virker aldrig, for de har jo ikke lært deres replikker , disse virkelighedens medspillere. Og så står man der og føler sig ved siden af med sine indstuderede roller, der ikke passer til virkelighedens teater.
Farmor var meget klog og forstod ham vist bedre, end han nogensinde opdagede og hun undlod af forstyrre hans cirkler, når hun kunne se, at han ikke var oplagt til at beskæftige sig med ydre, praktiske problemer. Enten klarede hun dem selv eller hun ventede på en bedre lejlighed til at bringe dem på bane.
Hun fortalte mig engang, at hun troede at alle de pfrehrskep brødre lå lidt under for deres forældre, der var formet af en ældre og hårdere tid. Min farfar, din oldefar - A.P. Frehr - havde jo været med i krigen på tysk side, da Sønderjylland var tysk og oldemor skulle skaffe føden og opdrage en flok drenge lige i den alder, hvor det var vanskeligst.
Du kan læse mere om det og måske få en ret god fornemmelse af problemerne, hvis du læser onkel Lydiks optegnelser om din farfar...

Kærlig hilsen
Far