Frehr familietræ

A .P. Frehr var gift med Frederikke (født Jensen) Hun var født i Toftlund 14.09.1875 og døde i Skodborg 18.12.1957

Erindringer om mit Barndomshjem og mine Forældre.

af Andreas Petersen Frehr (E2-b)

Mine bedsteforældres to sønner Peter D2-a) og Søren(D2-b) lærte begge at væve og ernærede sig tildels herved en halv snes år efter at de var gifte. Min far her i Skodborg og min farbror i Gudsø ved Taulov.
Som ung mand, vistnok fra konfirmationsalderen af, gik far til søs og sejlede en halv snes år på Østersøen fra Danmark og Sverige til de baltiske lande. Under krigen i 1864 fik han tjeneste på fregatten "Tordenskjold" som fuldbefaren matros, hvorfor han fra den danske stat modtog veterangaven på 100 kr. årligt, som udbetaltes første gang 1914, 50 års dagen for krigens afslutning i 1864.
Sin værnepligt havde han aftjent på fregatten "Jylland".
Far var, som man dengang kaldet det, godt lært og optog mange bibeskæftigelser. Han var opkræver af kontingent til den schlesvig - holstenske brandkasse i Kiel og opkrævede stats og kommuneskatter i hele sognet 4 gange årligt.
I flere år var far dagvognskører og postbefordrer mellem Skodborg og Jels og mor fik et lille brød- og kageudsalg fra bageren i Jels. Da far var 60 år, blev han vejmand for hele sognet.

MIN MOR
Min mor var en lysseende og frisk kone, som aldrig klagede over vore kår. Hun forstod at få mere ud af lidt. At nøjes med, hvad man har fået og takke Vorherre smukt og godt, tænk på, at mange kan have det værre. Disse leveregler gav hun os børn i arv.
Mor tjente fra sin konfirmation i mindst 12 år, indtil hun blev gift, hos landmænd i Københoved (Hans Diderik Kloppenborg og Peder Årup) og Skodborg hos inspektør Jensen.
Hun fortalte gerne om østrigerne, der lå lang tid i kvarter her også i denne gård, disse soldater kaldtes de spidsbenede i 64, vel nok fordi de gik med viklede gamacher om benene.
Når jeg tænker på min mors hænder, som altid var beskæftiget med at karte og spinde, lappe og stoppe, ja alle vore strømper blev håndstrikkede, så forstår jeg godt, at man ikke fik hang eller trang til det, man kalder finere håndarbejde og dertil var ej heller råd eller midler.
Husk at agte det daglige og gamle tøj, trækker du det pæne tøj på oftere, end nødvendigt, så taber det sin glans og du taber respekten og agtelsen for din påklædning og dig selv. Vi er ikke skabte til højhed og blæst og skal vogte so for at sætte misundelse ud i verden. Det er, hvad du selv indebærer i det hjerte, i dit sind, dit lyse ansigt og gode øjne, der gør dig til rigtig menneske og ikke det flitterstads, du kan hænge på dig legeme. Hvis du vil spise kirsebær med de store, får du stenene i øjnene. Stort eller lidt, ingen på jorden for sorger kvit.
Alle disse sentenser har jeg hørt så ofte udtalt af min mor og far, at det sår som en grundakkord i mit indre selv..
I høstens tid gik de begge på høstarbejde og om efteråret tog mor akkord ved roe- og kartoffeloptagning. I de senere år gik hun til hånde i køkkenet hos fru Bertramsen, Østerkroen i Skodborg, når der var forsamlinger eller gæster ud over det daglige.

BESØG I HJEMMET
Gilder og sammenkomster sås kun sjældent i vort hjem. Til barnedåb og konfirmation kun tre par af vore nærmeste naboer og en enkelt slægtning.
Til julebesøg samtidig med fars fødselsdag (juledag) var der sædvanligvis endnu et par gæster, gamle Jens Juul og Frands Bruun med kone. Sidstnævntes søn Hans A. Bruun blev senere gift med min kusine, Sofie, datter af farbror Søren.
Den aften var nok den eneste gang, at der blev budt på kortspil og så vankede der gerne en 10 pfenning og et par kobbermønter til os drenge, som stod bar ved stolen. Det var årets store aften og derfor gav det - foruden kaffe og kaffekage - smurt hvedebrød med pålagt ost og røget medisterpølse, til mandfolkene et par små kaffepunche og til kvinderne små hjemmelavede pebernødder og en efterslurk kaffe.
Far var renraget og klippet, fået nystrøget stribet overskjorte på, han smed altid frakken indendørs hjemme. Mor var med hovedpynt, søndagsforklæde og et glad og lyst ansigt. mor mille gerne se venner og naboer i sit hjem og ar altid godt oplagt, også de få gange om året, de blev budt.
Een gang om året kom min moster og morbror fra Grønnebæk i besøg. De kom til fods fra Grønnebæk og blev natten over. Der blev så redt seng til dem på gulvet i dagligstuen, ikke et blødt leje, men det tog de med humør og mange vittigheder.
Min farbror og faster fra Taulov (D1-b) kom nok kun en gang hvertandet år. Da måtte fader hente dem på Vejen station, jeg husker en vinter, han hentede dem med slæde og måtte krydse tværs over markerne og vejene ned efter Kongeåen. Vi børn stod og så spændte på når de kom ud af tøjbylterne og åbenbarede sig som rigtige mennesker. Sådanne besøg optog os stærkt. Tænk pyntede folk i vore stuer, so kunne snakke og fortælle i det uendelige om Adam, og Røde Tammes, Stoffe Smej, Per Jyresens og hvad de nu ellers hed.
Morbror fra Grønnebæk var ivrig piberyger med gamle Grundtvigs Billede på porcelæns-pibehovedet og hjortetaksknaster påsat røret og jeg syntes, det var dejligt at måtte stoppe hans pibe, desuden elskede han en stor kop kaffe med brun kandissukker til. Så kunne han rigtig fortælle og le som et barn.
Aldrig mener jeg at have hørt dem drøfte deres egne kår, sådanne problemer besværede man ikke andre med. Man knurrede ikke mod alviisdommen og de evige magter.
Der blev også diskuteret bibelhistorie og Fandens bønnebog (kortspil) med far og mor. Under den disput kom mor ofte til at græde, hvorimod far satte forjættelserne mod befalingerne. Når så stormen var stilnet af, gled snakken jo ind på mere rolige og neutrale emner.

GULDBRYLLUP.
Mine forældre kunne i efteråret 1919 fejre deres guldbryllup, som vi børn holdt for dem sammen med alle deres børn og børnebørn og gamle naboer her i vort hjem. Om aftenen vare vi så af sognets beboere indbudt til aftenfest i forsamlingshuset. Festen var iværksat af Jens Hørlück og Hollesen. Der blev overrakt de gamle en smuk pengegave, en bibel og et Dannebrogsflag. Det blev et smukt samvær i øvrigt den første fest efter krigen 1914/18 i forsamlingshuset, som under krigen havde været beslaglagt af tyske soldater. Far var 1914 med veterantoget indbudt til København og blev dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Genforeningen med Danmark oplevede han, det blev en stor og god livsaften, især tiden fra november 1918 .1920
Far døde i august 1923 84 år gammel og mor døde i januar 1929 88 år gammel.

Andreas Petersen Frehr
Skodborg i året 1948.

Det følgende er skrevet med baggrund i Lydik Frehrs "Erindringer om min far", avisudklip og egne erindringer. Han er den første, hvor stavemåden ændres fra Fræhr til Frehr, hvilket skyldes en fejlskrivning af en tysk præst.
Lydik skriver:
"Far var den ældste af sine tre brødre. Allerede i 9 års alderen kom han ud at tjene som "jæverdreng" og den første plads var hos Marcus Lund, Mikkelborggård.

UNGDOM OG LÆREÅR.
Han har fortalt om kolde, kalkede karlekamre og den tarvelige spise, man fik og det har sikkert fået ham til at skifte til det "finere købmandserhverv". Så få dage efter konfirmationen den 29 marts 1888 kom han i lære hos manufakturhandler Chr. Jensen i Toftlund. Her fik han kost og logi, men arbejdstiden var utrolig lang, da butikken holdt åbent til kl. 22. - også søndag handledes der. Efter 3 års læretid blev han udlært, men blev endnu 2 måneder indtil april 1881.
I slægtsarkivet findes hans anbefaling (zeugniss) skrevet med gotisk håndskrift og forsynet med laksegl:

ZEUGNISS.
Der Comis Andreas Frehr aus Schottburg hat im meinem Maufakturwaren Geschäft seine 3 järige Lehrzeit beendet, und hat der Zeit ungefähr 4 monate als Commis fungiert.
Derselbe ist immer treu und fleissig gewesen, Weshalb ich demselben jederzeit bestens empfelen kan, und auch für die Zukunft von ganzen hertz Glückwünche.
Toftlund den 20 Juli 1891.
Chr. Jensen."

A.P. Frehr var derefter beskæftiget ved faget i Højer, Sønderborg, Haderslev og sidst i Toftlund i sin gamle læreplads.
Her var det han mødte to brune øjne, vor mor Frederikke, som efter sigende var den smukkeste af blikkenslagerpigerne. Han kom ofte i mormors hjem, men skulle de på besøg i Skodborg, gik turen til fods (ca. 28 km.)

SOLDATERTIDEN.
Men snart måtte det unge par skilles. Far blev indkald som tysk soldat til aktiv tjeneste oktober 1895 i Altona."
Mange breve fra A.P. Frehr til hans tilkommende findes i slægtsarkivet. De fortæller om uddannelsen, skuffelsen over, at soldaterne fra Nordslesvig ikke fik orlov uden videre, da man var bange for faneflugt. A.P kom f. eks. første gang på orlov i Påsken 1896. Det var jo danskere i tysk tjeneste.
Soldatertiden sluttede i august 1897.
Han fik plads i sit gamle firma, Georg Hansen, Sønderborg.

VOKSENTID.
Den 12 august 1898 blev A.P. Frehr gift med sin Frederikke og 1. September åbnede de forretning i Toftlund. Men allerede 2 år efter flyttede de til Skodborg.
Lydik Frehr fortæller om, hvorledes hans far var optaget af de nationale bevægelser og at han var blandt de første andelshavere, da Skodborg forsamlingshus blev bygget, hvilket ikke behagede de tysksindede i sognet.

KRIGSTJENESTE.

1. verdenskrig. (uddrag af Lydik Frehrs omtale af sin far)
   Den 2. August 1914 måtte Far møde på Haderslev kasserne. Som gammel aktiv blev han straks underofficer. Kompagniet blev forflyttet til Gram, hvor mandskabet skulle bevogte grænsen langs Fole-Hareby-Spandet. Men snart mærkede tyskerne, at der var for meget maskepi nordpå, hvorfor hele mandskabet, som fortrinsvis bestod af sønderjyder, marts 1915 blev flyttet sydpå til en stor russisk fangelejr i Parchim ved Hamborg.
   April 1915 var situationen kritisk. Hele hans garnison er "mobil" og der vaccinernes mod tyfus og kolera. Far skriver om at oprette testamente."
   Under sidste del af krigen kom A.P. Frehr til Rusland, hvor han blev sergent og dekoreret med jernkorset, hvilket han sandsynligvis var mere end ligeglad med.
   Han kom hjem den 17. December efter 4 1/2 års krigstjeneste.

ÅRENE, DER FULGTE.
Fars hæderlighed, - hans sunde og praktiske omdømme skaffede ham mange tillidshverv. Gennem 25 år var han medlem af sognerådet og har derved været med til at præge byens udvikling. Endvidere var han medlem af sparekassens bestyrelse, ligesom han i flere år var "kirkeældste" i Skodborg menighedsråd. Han har også beklædt posten som formand for Doms- og Nævningelisten.
Efter krigen - 1. januar 1919 - blev han bestyrer for Haderslev Banks filial - et hverv han røgtede, til han blev 80 år.
Allerede i en alder af 58 år afstod han forretningen i forpagtning til sine to sønner Svend og Peter Frehr. Mors tiltagende svaghed var vel medvirkende hertil og snart flyttede de på aftægt, ned i den mindste butikslejlighed, hvor vi fik lov at beholde vore forældre i over 25 År. Han helligede sig nu bankvirksomheden.
4. juledag 1957 døde mor og året efter - på datoen - døde far på Gram sygehus efter flere slemme hjerteanfald.

Brev fra A.P.Frehr som soldat i 1. verdenskrig:

Parcim, den 20/3 1915

Mine kjære Drenge!

Hermed følger et lille Udklip om Brødre - det indeholder en stor lære om at holde sammen, at dele med hverandre, altid at være betænkt på hinandens Vel. Ved at gøre sin Nærmeste glad bliver man selv glad.
"Da jeg min Næste vilde Lykken bringe
den daler til mig selv på Englevinger"
Lad mig se, at I og i denne alvorlige tid vil være villige og hjælpe jer Mor ved alt, kappes om at gjøre Moder en Tjeneste ihvor I kan. Så skal I see, at Mor vil glæde sig og see at glæde Eder med Et eller andet. I kan jo ses hvor glad "pøvs" blir naar Tante og Bedstemor kommer og saa blir de glade og klapper Mor.
Som jeg har skrevet før, ere vi det ene Døgn herude på Vagt fra kl. 11 formiddag til anden Dag kl. 11, så bliver vi afløste, så ere vi sædvanlig tilbage i Parchim kl. 1. Om Natten sover vi på en stråsæk med 2 Tæpper, det vil sige ikke hele Natten - 4 - 5 timer. Dagen derefter fra kl. 7 Morgen til kl. 6 Aften ere vi herude på Arbejdstjeneste, saa bliver Fangerne oprangerede og med hver 20 -30 Mand går 4 Vagtposter med ladt Bøsse og Bajonet. Enkelte Trops går til Vejarbejde andre til at losse Jernbanevogne, nogle med postsager ind til Byen og en deel Fanger skal køre eller trække Latrinvognen eller Chokoladevognene som vi kalder dem. Andre Fanger som ikke ere på arbejde har Eksercits 1 Time om Formiddagen og en om Eftermiddagen, men de bliver kommanderede af een af deres Egne Foresatte. Forleden saa jeg en Afdeling på 600 Mand eksercere, kommanderet af en af deres Egne Feldwbler som ogsaa havde været i den japanske Krig.
Uden for Lejren er der en Fange Kirkegaard der ligger nogle og halvtreds Grave i snorlige Rækker 8 i hver Række med en simpel sort Trækors på hver Grav. Langt, langt fra deres Land og Hjem ligger deres Legeme her i Fred, et Navn, deres Fødested og Datum er alt -
Jeg tænker på dette Vers: Men ak de Reisetider, Ja Fred med de Hvilende og de Vandrende. Ja det er sandt, at i Guds Faders Hus er der mange Boliger, og til Høibords der skal de komme langt fra Østen og Vesten - og der skal være lægt hver Vunde og hvert Savn stillet.
I Gaar ville jeg forlyste mig for første Gang og købte mig 1 Bøf med Bratkartoffeln men den smagte mig ikke, nej det er ikke Mor der har tillavet det. Det er i det hele taget en snavset By. Og på den bedste Hold er alt for dyrt. Jeg køber mig sædvanligvis 1 Kop Kaffe og et stort Glas mørkt Øl. Det var dumt af mig at skrive efter den lange Pibe - men det går vel. I Dag har jeg bragt mit smudsige Linned til Vaskekonen. Jeg kunne bruge nogle flere gule Lommetørklæder, da min Næse er lidt slem til at løbe
Kærlig hilsen fra Fader