Frehr familietræ

Niels Jensen Frehr.

Niels Jensen Frehr er født den 23. marts 1901 i Skodborg, konfirmeret samme sted i 1916. Han er opkaldt efter sin morfar Niels Jensen, som var blikkenslager her i Toftlund. Vort slægtsnavn er egentlig FRÆHR, men da den tyske præst for fars vedkommende skrev det med E i kirkebogen, har far - mærkelig nok - ikke fået dette ændret.
Mor har fortalt, at Niels lignede hendes far - mørk - høj - dertil lidt indadvendt. Som dreng kaldte vi ham altid for Isse.
En overgang gik vi 2 årgange i samme klasse. Geografien indskrænkede sig til et stort kort over Schleswig - Holstein. Her skulle Niels engang vise en flods forløb. Det kunne Niels ikke ! Læreren blev rasende, men det blev Niels også. Nu mente læreren, at Niels var trodsig og bestemte sig til at afstraffe ham med spanskrøret. Niels lagde sig pladask ned på gulvet og da han var stor og stærk, kunne læreren ikke få bugt med ham. Pludselig rejste Niels sig op og løb ud af døren. Senere gik far over og talte et alvorsord med læreren - og så var den historie ude.
Niels har altid været et friluftsmenneske. I en nærliggende mergelgrav fangede vi krebs og gedder. Om sommeren travede vi ned til Kongeåen for at bade. Bagefter købte vi rød sodavand ved den lille grænsehandler til 12 øre for flasken.
Ofte skulle vi hjælpe med havearbejdet. Uden for byen havde far en yngre bror (P. Chr. Frehr) som havde en lille landejendom. Her måtte vi hjælpe til om høsten, ved tærskning, bære avner, hvilket var mig en pest.
Niels var mere "jordnær". Han havde sit eget lille havestykke, hvis afgrøder han brugte til at fodre sine kaniner med.

UDE AT TJENE
Ved udbruddet ar 1. Verdenskrig blev far straks indkaldt. Det var ikke velset, at børn gik hjemme efter konfirmationen.
"Skal den dreng da ikke ud at bestille noget" hed det sig. Således kom Niels ud at tjene hos Hans Frost, hvis gård lå lige ned mod Kongeåen. Her måtte Niels daglig slæbe vand op til ungkreaturerne. Det skete, at jeg besøgte ham og jeg ser endnu det tarvelige karlekammer, hvis dør gik lige ud i hestestalden. Husbonden, der i øvrigt var en godmodig mand, bød mig ind til aftensmad.
Maden bestod af boghvedegrød, som serveredes af eet stort fad, der stod midt på bordet. Alle spiste af samme fad! Gårdejeren må have bemærket en vis tilbageholdenhed fra min side og spurgte: "Det gør I da også hjemme hos jer, ikke sandt Lydik?"
Niels sendte mig et blik som betød, at det måtte jeg endelig bekræfte. Alligevel var jeg lidt beklemt ved situationen.
Senere fik Niels plads hos forskellige landbrugere. Da han var hos gårdejer Sørup i Rurup, besøgte jeg ham, mens jeg var i lære i Haderslev. Ved slutningen af krigen havde han plads hos gårdejer Østergaard, Københoved. Jeg besøgte ham begge steder og var ikke tiltrukket af arbejdet - håndmalkning m.v.
"Kan en diskenspringer ikke tåle lugten i bageriet, må han forlade det", sagde Niels. Jeg var bare glad for, at det ikke var mig, der havde med det beskidte og arbejdskrævende landbrug at gøre. Senere /1920) var han beskæftiget på en større gård i Skanderup.

PÅ LANDBRUGSSKOLE
Niels må være kommet på landbrugsskole i efteråret 1920 i Hohenwedsted i Holstein. Skolen var ret anerkendt, men hvorfor en tysk skole ? Far har nok syntes, Niels skulle have en større landbrugsuddannelse, og da kronekursen stod betydelig højere end den tyske mark, ville opholdet blive billigere. Niels boede privat hos et ældre ægtepar, som talte plattysk og spiste saltzagurker. Skolen var ret stor, og eleverne bar tyske, studenterlignende kasketter. Her lærte Niels det ædle SKATSPIL. Der var en del druk blandt skolens elever og lærere, men heldigvis har Niels aldrig været forfalden til "de våde varer" - storrygere har vi brødre altid været.
Også her besøgte jeg ham. Da jeg var godt beslået med de billige tyske mark, tog vi en afstikker til Hamborg. Her slap mine penge op, så jeg måtte pantsætte mit armbåndsur.
Ligesom Peter, der afbrød sin realskolegang i Haderslev, fuldførte Niels kun 2 semestre af sin uddannelse. Det må have været en skuffelse for far.
Foråret 1921 rejste Peter til USA og senere i 1923 fulgte Niels efter.

TUREN TIL AMERIKA
Niels fik straks plads ved landbruget til 50 dollar pr. måned + kost og logi. Senere har han som mange emigranter været beskæftiget med mange ting.
Begge brødre arbejdede hver for sig, men det hændte, at især Peter opsøgte Niels nu og da. De købte en gammel Ford og Peter stod for indkøb af fabriksrester og fejlvarer, som de solgte ude på landet. Salget gik strygende, har Niels fortalt! Pludselig ville Peter ikke mere. Ustadig som han altid har været, ville han ind til bylivet igen, mens Niels måtte søge andre græsgange.
De to brødre skrev sjældent hjem. Fast adresse havde de faktisk ikke, men kom der endelig brev fra dem, var der fest i hjemmet.
Peter, Nielsps bror, var i forbudstiden blandt andet beskæftiget ved de illegale smugkroer, Det var ikke ufarligt, da gangstervældet tog til. Men der vankede oftest gode drikkepenge. Engang en indehaver holdt Peters løn tilbage, opsøgte Niels og Peter manden og mens Peter forlangte sin løn, stod Niels tilbage ved døren i en truende attitude og - tilsyneladende - med en revolver i lommen.
De fik pengene.
De sidste år i USA kørte Niels taxa i Chicago, som han følgelig kendte ud og ind.

HJEM TIL JUL
Mod jul 1936 kom Niels hjem fra USA efter 12 års ophold, og året efter hjalp far ham til ansættelse som rutebilchauffør hos det nyoprettede selskab i Haderslev. Niels boede først i Rødding.
Mor måtte have en finger med i spillet, da Lise - efter 10 år i huset i Kolding - kom til ham som husbestyrerinde.
14 november samme år blev de gift i Skodborg Kirke.
Lise og Niels har boet i Jels, Vamdrup og 17 år i Slagtergade i Haderslev. Endelig fik de en moderne andelsbolig på Thrigesvej, hvor de nu har boet i 23 år.
På et tidpunkt skiftede rutebilselskabet ledelse og forholdet til arbejdsstedet gjorde, at Niels blev afskediget. Lise tog udearbejde og Niels fik sin understøttelse indtil han fik anvist arbejde ved Haderslev Amts Vejvæsen. Senere blev han vikar for og derefter ansat som pedel ved Haderslev Amts Vejdirektorat, der havde til huse i en større ejendom med tilhørende have på Ribe Landevej. Han virkede her til sin afgang som pensionist i 1970.
Niels var meget haveinteresseret og dyrkede gennem 12 år et stykke jord, han havde købt. Da han solgte det i 1970, fik han oven i købet en god pris for det.
Marts 1976 holdt Lise og Niels henholdsvis deres 70 og 75 års fødselsdag ved en større familiefest på Årøsund badehotel.
Skønt Niels faktisk aldrig have været rigtig syg, blev han hen på sommeren indlagt på Haderslev sygehus. Efter hjemsendelsen arbejdede han igen i sin have, men den 25.10.1978 sov Niels ind. Han blev begravet fra Gammel Haderslev Kirke til et ualmindeligt smukt gravsted beliggende ned mod Haderslev Dam og nær hans gamle arbejdsplads.

Lydik 1980.