Frehr familietræ

(Uddrag af Lydik Frehrs notater fra 1980.)

Svend Gjørding Frehr.

Han er opkaldt efter vor farmor, hvis navn var Marie Gjørding (gift Fræhr)
Svend blev født den 3. Juli 1907. Da han var den yngste af vi 4 drenge, har vi ikke haft det store samkvem med ham under hans opvækst. Nogle minder har jeg dog om vores lillebror "Fenne" som vi kaldte ham.
Jeg husker godt hans dåbsdag, hvor der vankede godt med flødeskum og svedsketærter.

SKOLETID.
I foråret 1913 kom Svend i skole. Tyskerne havde allerede dengang 9 års skolegang, hvilket bevirkede, at børnene kom ret tidligt i skole.
Svend var en ualmindelig rolig og sød dreng. Vi holdt alle af ham. Mor var stolt af sine 4 drenge, hun syede ensartet matrostøj til alle.
En dag, efter de første skrivetimer, kom Svend hjem og græd bitterligt!
"Hvad er der dog i vejen med dig, lille Fenne?". Ih, han var så ulykkelig, for det var ham umuligt at skrive et 4 tal. Kom, min dreng, sagde far, så skal jeg hjælpe dig!
Nej, nej, påstod Svend, jeg lærer det aldrig. Men det gjorde han nu alligevel.
Ofte besøgte nogle af vi børn sammen med vore forældre vore bedsteforældre i Persillegade. På vejen hjem faldt Svend oftest i søvn. Jeg ser endnu far bære ham i sine arme. Engang sagde mor til sin lille Fenne, at han lignede sin farmor. Nej, nej Mama, protesterede Svend, - jeg har da ikke så mange rynker.
Ved 1. Verdenskrigs begyndelse blev far straks indkaldt. Af fars efterladte breve til mor læser man med hvilken omsorg og kærlighed han omfattede lille Svend.
Til jul 1918 efter krigens ophør kom fa hjem fra Rusland, efter først at have været i Galizien (Ungarn) og Belgien.
Under krigen var vi store drenge (dog ikke Svend) involveret i smugleri. Vi købte smør - krydderier - te og tobak og solgte varerne til tyske opkøbere. Det gav gode penge, men var en usund tid. Den tyske inflation tog til dag for dag. Alle blev grebet af inflationen. Tilslut kostede et frimærke 1 billion mark!
Far havde 12.000 gode, danske kroner stående i Kolding Bank. Dem hævede han og sammen med en gårdejer fra det gamle land, købte de en større ejendom i Flensborg. Men Hitler forbød udførsel af al tysk devise, desuden snød viceværten dem - resultat : far mistede alle sine penge! - "Det har man for sin griskhed," sagde far.

UNGDOMSTID
Foråret 1923 blev Svend udskrevet af skolen. De første 7 år gik Svend i den tyske skole indtil han ved genforeningen i 1920 - som den eneste af vi drenge - nåede at få 2 års dansk undervisning. For at udvide sine kundskaber, gik Svend desuden i den nyligt oprettede frivillige aftenskole. Hans skolevidnesbyrd er da også særdeles gode. (SE OGSÅ : Attest på dansk indfødsret.)
Svend forsøgte sig først inden for etaterne, men klarede ikke en regneprøve i København - endskønt han netop i dette fag havde gode karakterer.
Efterkrigstiden var stadig sløj. Bror Peter og Niels rejste til USA i 1921 og 1923. Svend fik læreplads hos en kolonialhandler i Guderup på Als på de sædvanlige vilkår : 4 års læretid + kost + logi. Svend fortalte nogle træk fra den tid. F.eks. en lidt fugtig slagter ofte kom ind for at købe en dåse sardiner i en særlig skarp sovs. Indholdet blev sat for munden og gled ned påstedet. " Godt for "nachdurst"" som tyskerne kalder det. Forretning gik imidlertid ikke for godt, og efter nogle måneder måtte den lukke og Svends læreforhold ophøre.
April 1923 skiftede Svend læreplads til et større trælastfirma i Sønderborg, Andr. Bartram. Herfra foreligger lærebrev fra 1923 til 26 + nogle måneder som kommis.
Firmaet importerede selv trælast, og Svend måtte ofte ned på havnen for at kontrollere losningen. I øvrigt var han beskæftiget på lageret og som sælger og har således fået en ret alsidig handels- og kontoruddannelse. Også herfra har Svend visse pudsige oplevelser.
Engang kom farbror Hans fra Sommersted ind på kontoret og spurgte efter sin nevø. Onkel Hans var en fin herre med mørkt, krøllet fuldskæg. Endvidere bar han en sort frakke med hvidt halstørklæde. På hovedet havde han en sort rund pelshue. Til afsked gav han Svend 5 kr. Sådan var onkel Hans. "Hvem var dog den fine herre", spurgte personalet. "OK, det var såmænd bare min onkel", svarede Svend - ikke uden stolthed. "Nåh, vi troede, det var en russisk gesandt!".
En begivenhed af rang var den årlige 3 dages ringriderfest, hvor der deltog næsten hele Sønderborg by og opland. Lidt før kom den legendariske gøgler professor Labri op på lageret for at købe nogle brædder. Hans ledsager sagde: "Chef, dem kan jeg umulig bære", men professoren svarede: "Og det siger du, der med dine læber kan bære en levende hest".
Allerede under sine første år i Sønderborg lærte Svend sin pige at kende. Anne Marie Christensen fra Augustenborg. Her har han sikkert tilbragt en del af sin fritid.

ÆGTESKAB OG VOKSENÅR.-
Efter læretiden i Sønderborg kom Svend hjem, hvor vi arbejdede sammen i fars forretning. Hans pige havde født et lille barn, der dog døde kort efter.
29.05 1927 blev Anne og Svend gift i Augustenborg slotskirke.
Det skulle blive et lykkeligt ægteskab gennem 50 år. Sidst på sommeren fødte Anne en lille pige, Frederikke, opkaldt efter mor, men altid kaldet Rie.
På grund af en svær fødsel matte Anne stadig forblive i Augustenborg. Efter en tid kom hun hjem med barnet til sin mand, og hun gik mor til hånde.
Foråret 1/4 1928 fik Svend plads i et savskæreri i Hovborg, hvor han var beskæftiget med at lave fiskekasser. Lønnen var yderst karrig, men de fik dog lejet et lille hus. Her besøgte vi dem nu og da - idet mor havde sørget for den færdige middagsmad.
Svend beklagede sig aldrig, men var glad for sit hjem med kone og lille Rie.
Jeg ville også hjemmefra og lejede en tom forretningsejendom i Toftlund, netop den samme ejendom. Svend og Anne skulle hjælpe mig i gang, og vi skulle åbne den 1. December 1928, men det gik dårligt (se beretningen om mig selv) og da jeg ikke længere havde råd til at holde Svend og Anne, tilbød far Peter og Svend sin forretning på særdeles fordelagtige vilkår.
Det gik strålende, men i 1938 ville Peter begynde en lille en gros virksomhed.
Svend var ulykkelig men engagerede fætter Peter i Sommersted, som udlært medhjælper i forretningen.
September 1939 udbrød 2. Verdenskrig med alt hvad den medførte af varemangel - rationering - priskontrol - tøjskat m.m.
Mens Peters virksomhed snart gik i stå - bilen blev klodset op - var Svend og jeg ofte i København for at købe varer direkte fra lagre. Prisen var underordnet - alt kunne sælges.
Tiden gik, - endelig kom Tysklands kapitulation, maj,1945. Den lede tøjskat blev ophævet - pengeombytning - omsætningen daler 50%. Alligevel kunne alting sælges de første år efter krigens afslutning.
Far og mor, som i mellemtiden var flyttet ned i den mindre lejlighed i huset, solgte nu i 1947 hus og forretning til Svend, dog med forbehold af fribolig så længe de levede og at Svend og Anne ville tilgodese dem på deres gamle dage.
Svend overtog Haderslev Banks filial efter sin far, der havde haft den siden lige efter genforeningen. Banklokalet blev flyttet og moderniseret. Det holdtes åbent hver formiddag. Til gengæld fik Svend en medhjælp på kontoret og et højere honorar. Nu måtte Anne passe butikken hele formiddagen.
Juli 1957 fejrede Svend sin 50 års fødselsdag ved en større familiefest. Den 28. December døde vor gamle mor 82 år gammel og nøjagtig et år efter - på samme dato døde far knap 85 år gammel.
Nu blev den mindre lejlighed overtaget af Annes forældre.
Svend var meget belæst og vidende. Større ambitioner havde han vel ikke. En tid lang var han revisor i sygekassen og senere blev han kirkeværge. Han har også været tilmeldt hjemmeværnet og deltaget med gevær og uniform i natøvelser.
Politisk set har vi brødre vist aldrig haft fast ståsted, men ligesom vor far interesserede vi os en tid for Retstaten - det klasseløse samfund.
I begyndelsen af 1970 begyndte Svend at skrante. Banken, som imidlertid var blevet fusioneret med Privatbanken, købte nu en ejendom i byen. Man ansatte en ny bankbestyrer, men Svend fortsatte som kasserer.
I 1974 måtte Svend tage sin afsked på grund af sygdom - efter 18 års virksomhed. Skønt hans ansættelse ikke var forbundet med pension, glædede det ham, da han kort efter sin afsked fik et pænt takkebrev fra bestyrelsen, som samtidig havde tilkendt ham en månedlig pension på 500 kr.
Det gik stadig tilbage med Svends sygdom. Da lægen endelig ville have ham indlagt, protesterede Svend voldsomt. Efterhånden vænnede han sig dog til atmosfæren - måske også fordi det hjalp ham et stykke tid.
Maj 1972 ophørte Svend med at drive forretning. Efter at de var flyttet ned i den mindre lejlighed, der var blevet moderniseret, lejede de den større lejlighed ud. Svend må have følt, at det var på tide at "beskikke sit hus".
I 1976 solgte Sven og Anne ejendommen til deres 4 gifte piger mod at de skulle have en slags fribolig, så længe de levede.
Den 29. Maj 1977 fejrede Svend og Anne deres guldbryllup på Mikkelborg kro den 3. Generations guldbryllup) Svend havde glædet sig meget, men allerede under festmåltidet matte Svend bæres bort - hvilket satte en dæmper på selve festen.
I juli måned nåede Svend at fejre sin 70 års fødselsdag i Branderup hos børnebørnene. 5 uger efter, med Anne som trofast plejerske, gik Svend i koma, inden han døde den 7. September 1977.